Velling Koller logo i hvid skrift.

Hotel Velling Koller

Eventyrlig overnatning i midtjylland

 

Hotel Velling Koller – ro, frihed og ferie på dine præmisser

Velkommen til vores hyggelige skovhotel.
Hotellet tilbyder 12 individuelt indrettede værelser med eget bad, toilet og gratis wi-fi. Stemningen er hjemlig og rolig, men samtidig med en følelse af luksus.

Som gæst har du adgang til tekøkken med gratis kaffe og te. Køkkenet har køleskab, opvaskemaskine og spiseplads til fire. Flere faciliteter findes på campingpladsen, herunder et stort køkken til madlavning samt service.

Hotellet har ingen restaurant, men du kan lave mad i campingpladsens servicebygning. Indkøbsmuligheder er tæt på. Der er heller ikke fjernsyn på værelserne – ideelt til ro, læsning og naturoplevelser. Oplagt til gåture og dukkert i områdets badesøer.

 

  • Frihed til at spise, når det passer dig
  • Tid og ro til samtaler, fordybelse og nærvær
  • Lokale smagsoplevelser lige i nærheden

Priser for overnatning på Hotel Velling Koller

Du får trådløst internet, kaffe, te, eget bad og toilet med i prisen.

Enkeltværelse 700 kr.
Dobbeltværelse 1.000 kr.
Stort dobbeltværelse 1.100 kr.

Praktisk information

Check-in
Du kan tjekke ind fra kl. 15. Når du booker dit ophold, modtager du sms om indtjekning. På den måde er du uafhængig af receptionens åbningstider.

Check-ud
Når dit ophold på Hotel Velling Koller er slut, skal du tjekke ud senest kl. 10. Du modtager ved booking en sms med information om, hvordan du kan tjekke ud, lige når du vil. På den måde er du ikke afhængig af receptionens åbningstider.

Måltider i dit eget tempo

På Hotel Velling Koller har vi valgt restauranten fra.
Det betyder ikke mindre – det betyder mere ro, mere frihed og mere nærvær.

Hos os bestemmer du selv, hvornår og hvordan du vil spise.
Du slipper for faste spisetider og travle buffeter, og kan i stedet nyde dagen i dit eget tempo – fra morgen til aften.

Vi stiller et hyggeligt tekøkken og gode faciliteter til rådighed, så du nemt kan lave dine egne måltider, brygge en kop kaffe eller samles om maden i rolige omgivelser.

Foretrækker du at spise ude, hjælper vi gerne med anbefalinger til gode spisesteder og lokale oplevelser i området.

Vi samarbejder bl.a. med Restaurant Vrads Station og Restaurant Rummelig, hvor du får rabat hvis du er overnattende gæst på Hotel Velling Koller.

Læs mere under fanen Tilbud og rabatter.

Kæledyr og hest
Oplev skønne rideture i området sammen med din hest. Din hest kan overnatte i vores fold, hvor du kan få et værelse på hotellet med udsigt til folden. Hvis du ønsker et værelse med udsigt til folden, informerer du om det ved booking af værelset.
Du skal selv sørge for mad og remedier. Vi sørger for, du kan fylde vand i drikketruget.
Folden er én stor fold. Hvis du har brug for særskilt område til en eller flere heste, kan du selv medbringe hegn eller lignende til adskillelse. Det koster 100 kr. pr. dag at leje folden.

Kæledyr, så som din hund, er desværre ikke muligt at medbringe på Hotel Velling Koller. Du kan dog leje en af vores campinghytter, hvor du har mulighed for at tage din hund med.

Parkering og ladestander
Du kan parkere lige foran hotellet. Her har du også mulighed for at benytte ladestanderen til at oplade din el-bil. Derudover finder du en parkeringsplads lige ved indkørslen til Hotel Velling Koller, som ligger 30 meter fra indgangen til hotellet.

Rygning
Rygning er ikke tilladt indendørs på Hotel Velling Koller. Du har mulighed for at ryge udendørs, hvor der er askebægere forskellige steder.

Linned, håndklæder og rengøring
Prisen for overnatning inkluderer slutrengøring, fuld opredning og håndklæder.

Var du på udkig efter en anderledes oplevelse end hotel? Så har du også mulighed for overnatning i en af vores hytter. Læs mere om overnatning i mini- eller campinghytte her.

KOMMENDE ARRANGEMENTER I NÆROMRÅDET

 

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere