Handelsbetingelser

Generelle handelsbetingelser for Velling Koller Camping og Hotel

Handelsbetingelser

Betaling
Alle priser i Velling Kollers online bookingsystem og på hjemmesiden er oplyst i danske kroner inklusiv moms og alle afgifter.

Betaling foregår ved at benytte et af de godkendte betalingskort/kreditkort i det online bookingsystem. Dette er fx Dankort, Visa og MasterCard samt Mobilepay.

Fortrydelsesret og refusion
Hvis du afbestiller minimum 7 dage før din ankomstdato, får du tilbagebetalt hele din indbetaling minus et ekspeditionsgebyr på 180 kr. Afbestilling herefter refunderes ikke. Dette er gældende for alle former for bookinger på Velling Koller Camping og Hotel.

Forlængelse eller forkortelse af ophold
Ved forlængelse af dit ophold betaler du normal takst for ekstra overnatninger. Forlængelse er kun gyldig, når det er accepteret af receptionen på Velling Koller.

Der gives ikke kompensation, hvis dit ophold forkortes enten ved senere ankomst eller tidligere afrejse – med mindre du giver besked om dette minimum 7 dage før den oprindelige ankomstdato.

Registrering af oplysninger
Velling Koller registrerer dit navn, din adresse, din e-mail samt de andre oplysninger, du har afgivet i forbindelse med købet. Oplysningerne videregives ikke, men Velling Koller beholder registreringen i 5 år i køberkartoteket.

Ved betaling med kreditkort sker registreringen via en sikker server, hvor oplysningerne krypteres, før de sendes over internettet.

Fotografering
Vi fotograferer jævnligt på pladsen og ved alle arrangementer tages der billeder af dem der deltager m.v.

Billederne bruger vi til markedsføring af Velling Koller på fx internettet, i brochurer og lignende papirvarer.

Hvis du eller din familie ikke er interesseret i at medvirke på billederne, skal du gøre tydeligt opmærksom på dette direkte ved arrangementerne eller ankomst, og så vil vi naturligvis respektere dette.

Vi kan ikke tage ansvar for andre billeder end dem, vi selv tager og er uden ansvar for private, der tager billeder.

Velling Kollers lejebetingelser for hytter

  • Rygning er ikke tilladt i hytterne. Brud på dette vil medføre en regning på 1000 kr.
  • Overnattende gæster, der ikke er med i det antal, der er booket til, skal meddeles til receptionen.
  • Hytten skal afleveres opryddet, alt service skal være vasket op og affald skal være fjernet.
  • Betaling for slutrengøring er obligatorisk. Prisen for slutrengøring er inkluderet i prisen.
  • Sengelinned og håndklæder er ikke inkluderet i prisen. Hvis du ikke selv ønsker at medbringe disse, kan du leje sengelinned og håndklæder i receptionen.
  • I lejeperioden er du ansvarlig for hytten, inventar og evt. lejet sengelinned og håndklæder. Manglende eller ødelagt inventar kan medføre et krav om erstatning.
  • Udstyr, møbler, køkkenredskaber m.m. skal være i den rette hytte igen, som da du overtog hytten på ankomstdagen.
  • Meld eventuel beskadigelse og mangler hurtigst muligt i receptionen.
  • Hytten er til rådighed på ankomstdagen fra kl. 15 og skal afleveres på afrejsedagen senest kl. 10.
  • Campingreglementet og campingpladsens generelle anvisninger skal følges.

Velling Kollers lejebetingelser for værelser på Hotel Velling Koller

  • Rygning indendørs er strengt forbudt på hotellet. Brud på dette vil medføre en regning på 1000 kr.
  • Overnattende gæster, der ikke er med i det antal, der er booket til, skal meddeles til receptionen.
  • Du har adgang til alle faciliteter på campingpladsen. I servicebygningen finder du remedier til madlavning samt opvaskesæbe, -børste og viskestykker. Efterlad den service du har anvendt i både servicebygningen og i tekøkkenet rengjort.
  • Meld eventuel beskadigelse og mangler hurtigst muligt i receptionen.
  • Manglende eller ødelagt inventar kan medføre et krav om erstatning.
  • Værelset/værelserne er til rådighed på ankomstdagen fra kl. 15 og nøglen skal afleveres på afrejsedagen senest kl. 10.
  • Campingreglementet og campingpladsens generelle anvisninger skal følges.

Kommende arrangementer

Lundhags EventyrHike Velling Skovene

"Bøgeskov & Bakker" - 18. August 2024

Tag med på Lundhags EventyrHike, som starter på Velling Koller og fortsætter i det prægtige kuperede landskab med ældgamle bøge og magiske udsigter. Du vil komme forbi den historiske Veteranbane ved Vrads, den enormt smukke og klare skovsø, Snape Iglsø, samt de overvældende lyngklædte bakker ved Bøgelund Banke.

Læs mere og tilmeld dig via linket herunder.

Brooks Outdoor Ultra Trail

"O.U.T 2024 & DM Lang Trail 2024" - 17. August 2024

Udfordr dig selv med O.U.T - Outdoor Ultra Trail, som er et ultraløb i hjertet af Jylland. Oplev afvekslende ruter af høj kvalitet, en kontrastfyldt rejse og en finale, der bliver hård, intens og ikke mindst festlig.

Målstregen er på Velling Koller, hvor vi byder både deltagere og tilskuere hjerteligt velkommen. Læs mere om de forskellige distancer og tilmeld dig via linket herunder.

Velling gavl

Vandretur - Det Ukendte Søhøjland

KlubUd - 10. juni 2024 - 4. juli 2024 - 6. oktober 2024

Tag på en guidet tur i skovområdet omkring Velling Koller. Vandreturen er ca. 15 km, hvor du kommer til at opleve sjældne naturperler så som Velling Kalv, Hundsø, Langkær Højmose og Røverstuen.
Læs mere om oplevelsen og tilmeld dig via linket herunder.

Bemærk: Dette er ikke en tur arrangeret af Velling Koller, men oplevelsesklubben KlubUd.